MI-VI-REN & SERVICE-VAGTEN er godkendt som leverandør af personlig pleje og omsorg i 3 kommuner:
- Svendborg
- Langeland
- Faaborg-Midtfyn
Samt praktisk hjælp i 4 kommuner:
- Svendborg
- Langeland
- Faaborg-Midtfyn
- Nyborg
Vi kan tilbyde kvalificeret hjælp i hjemmet både via den personlige pleje og omsorg samt den praktiske del med respekt for din selvbestemmelsesret, ønsket om uafhængighed og fokus på livskvalitet ud fra det liv du ønsker at leve.
Vi ønsker et nært samarbejde med dig efter princippet hjælp til selvhjælp, i det omfang du kan medvirke. Vi vil inddrage dine ressourcer i enhver opgaveløsning, så du oplever at hjælpen er aktiverende, nærværende, varm og rehabiliterende med udgangspunkt i dig og dit liv.
Vi ønsker at sikre et godt og langvarigt samarbejde gennem engagement, troværdighed, respekt, tryghed, varme og omsorg.
Vi ved, at borgeren gerne vil knyttes til en bestemt medarbejder, både af menneskelige og praktiske grunde, for ikke hele tiden at skulle informere om hjemmets indretning og egne ønsker.
Vi ved også at dygtige medarbejdere med en høj faglig kompetence er vigtige for at få hjælpen udført til borgernes tilfredshed. Og vi tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov og respekterer forskellige livsformer. Vi lytter og er nærværende.